Beskrivelse

Naturhistorisk Museum Aarhus, tilrettet af Páll Vang Kjærbo d. 17-05-2023

Lille natpåfugleøje er en spinder med et vingefang på 42-70 mm. Hunnerne kendes ved at vingerne er lysgrålige i farven og har store blålige øjepletter. Hannerne er mindre end hunnen, og deres vinger har en mørkebrunlig farve, men ligeledes store flotte øjepletter. Desuden kan hannerne kendes på deres store fjerformede følehorn. Larven, der kan blive op til 60 mm lang, er først sort med en orange stribe langs siden, og senere i udviklingen er den grøn med behårede gulsorte pletter på sorte ringe på hvert led.

Forvekslingsmuligheder

Arten har et meget karakteristisk udseende og kan ikke forveksles med andre arter. Der findes andre sommerfugle med øjepletter, men disse kan let skelnes fra lille natpåfugleøje på de andre kendetegn arten har.

Biologi

De voksnesommerfugle kommer frem om foråret, og her kan man se hannen med sine store følehorn komme flyvende sporadisk og hurtigt henover vegetationen sent om eftermiddagen, mens den lugter sig frem til hunnerne. Efter parringen lægger hunnen æg i hobe rundt om stængler eller kviste på en lang række forskellige værtsplanter, som larven kan leve af - bl.a. hedelyng, klokkelyng, brombær, mosebølle, pil og birk. Når larven er fuldt udvokset om efteråret, kravler den ned fra værtsplanten mod jorden. Her spinder larven så en pæreformet kokon lige over eller på jorden. Inde i kokonen forpuppes larven og overvintrer. Om foråret kravler den nyudklækkede sommerfugl ud gennem en åbning i kokonen, der fungerer som en ruse, som har forhindret fjender at trænge ind under overvintringen. Lile natpåfugleøje flyver fra slut april til juni. 

Levested

Arten findes primært på hede- og græsområder.

Udbredelse

Arten er almindelig og udbredt i hele landet. 

Kilde

Sjove fakta

Man bør ikke røre larverne, da hårene kan trænge ind i huden og forårsage voldsom irritation, evt. også en allergisk reaktion.

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo