Beskrivelse

Bearbejdet uddrag fra "Danmarks bredtæger, randtæger og ildtæger" ved Ole Fogh Nielsen og Lars Skipper 06-10-2020

Hvepsetægen er slank og langstrakt. Den er mørkebrun eller sort med sorte punkteringer på dækvingerne. Hovedet er tæt håret, og antennerne er lange – det fjerde og yderste led ca. lige så langt som andet og tredje tilsammen. På scutellums spids findes en lille, hvid plet. Bagkropsranden er sort med små, hvide pletter. De sorte ben er lange, og baglåret er forsynet med kraftige torne. Bagkroppens overside er rød eller orangerød, hvilket tydeligt ses, når dyret flyver. Længde 10-12 mm.

Forvekslingsmuligheder

Let at kende. Den kan ikke forveksles med andre danske tæger. I flugten kan hvepsetægen med sine røde og sorte farver minde meget om en vejhveps. Nymfen er sort og rødbrun og minder utrolig meget om en skovmyre.

Biologi

Lever især af værtsplanternes frø. Hvepsetægen er en dygtig og hurtig flyver, som gerne går på vingerne, hvis det er godt vejr. Arten overvintrer som voksen tæge. Den kommer frem sidst på foråret, og parring og æglægning sker fra juli og til hen i august. Nymferne findes i juni-september, og den voksne tæge ses fra august og frem til oktober. Der er én årlig generation.

Levested

Findes på tørre, lysåbne og solvarme biotoper som klitter, strandenge, heder, overdrev, råstofgrave og ruderater. Den lever på forskellige arter i ærteblomstfamilien som kløver og gyvel, og i Midtjylland er den ofte fundet på hare-kløver. I køkkenhaven kan den træffes på bønner.

Udbredelse

Udbredt og ikke sjælden. Den er fundet i det meste af landet, men er dog temmelig lokal og muligvis i nogen tilbagegang.

Kilde

Nielsen, O.F. & L. skipper. 2015. Danmarks bredtæger, randtæger og ildtæger. Danmarks dyreliv bind 13. Apollo Booksellers (download bogen her).

Videre læsning

Sjove fakta

Nymferne, som til forveksling minder om skovmyrer, efterligner også myrernes hurtige og rastløse bevægelser. De træffes ofte sammen med myrerne og i nærheden af myretuerne. Det vides dog ikke, om der består et nærmere ”samarbejde” mellem hvepsetægens nymfer og myrerne.

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo