Ret let at kende, men kan forveksles med rudetægen. Skræppetægen er dog som regel mørkere og også noget større end rudetægen. Skræppetægen kendes desuden på, at bagkroppens siderande er afrundede. Hos rudetægen er bagkroppens siderande spidse, hvilket giver bagkroppen en meget karakteristisk rude- eller rhombeformet facon. Hos rudetægen har membranen samme farve som resten af dyret. Hos skræppetægen er membranen meget mørk og i kontrast til resten af dyret. De to arters nymfer minder også om hinanden, men hos rudetægens nymfe er pronotums siderande og bagkroppens sider meget takkede og tornede. Hos skræppetægens nymfe er siderne næsten glatte og kun svagt tornede.

De unge nymfer suger gerne på blade, mens ældre nymfer og voksne tæger især suger på værtsplanternes umodne frugter. Arten overvintrer som voksen tæge, og parring og æglægning finder sted fra slutningen af april og frem til juni. Æggene lægges i rækker på værtsplanternes blade og på stængler tæt ved jorden. Nymferne kan findes i juni-oktober, og de voksne tæger er fremme fra august og kan herefter findes, til de går til overvintring hen på efteråret. Der er én årlig generation.

Findes på mange forskellige lysåbne biotoper, både på sandet og leret jord. Også på kulturprægede lokaliteter som haver, skovrydninger og brakmarker. Skræppetægen lever på syre og skræppe, og i urtehaver finder vi den ofte på rabarber. Den kan også træffes på hindbær og anden vegetation.

Udbredt og almindelig i de fleste landsdele, dog noget mindre hyppig i de vestlige egne af Jylland.

Nielsen, O.F. & L. skipper. 2015. Danmarks bredtæger, randtæger og ildtæger. Danmarks dyreliv bind 13. Apollo Booksellers (download bogen her).