Let at kende, og arten kan ikke forveksles med andre danske tæger. Den kendes først og fremmest på størrelsen, den tværgående siksakstribe på dækvingerne og den karakteristiske udvidelse på skinnebenene.

Små nymfer udsuger spidserne af nålene eller spæde kogleskæl. Større nymfer og voksne tæger lever af koglernes modnende frø. Den voksne tæge overvintrer. Parring og æglægning finder sted om foråret, og hunnen lægger sine æg i rækker på langs af fyrre- eller grannåle. Hun kan lægge op til 80 æg i alt. Nymferne kan findes gennem hele sommeren, og de nye voksne tæger viser sig fra august. Under sydlige himmelstrøg kan arten have flere årlige generationer, men hos os er der sandsynligvis én årlig generation.

Lever i nåleskove og andre steder med tilstedeværelse af værtstræer - primært fyr og gran. Overvintrer under løs bark på gamle træer eller i døde træstammer. Den er også fundet overvintrende i fuglereder og kan søge ind huse og skure.

Fundet for første gang her i landet i 2009, hvor den blev fundet i Lemvig (indendøre) samt på Fyn. Siden har den bredt sig voldsomt, og den er nu fundet over stort set hele landet - dog langt hyppigst mod syd.

Nielsen, O.F. & L. skipper. 2015. Danmarks bredtæger, randtæger og ildtæger. Danmarks dyreliv bind 13. Apollo Booksellers (download bogen her).

Amerikansk fyrretæge hører oprindeligt hjemme i Nordamerika, men arten er indslæbt til Europa – sandsynligvis med tømmer. Den blev første gang fundet i Italien i 1999, og siden har den bredt sig med stor fart til det meste af Europa.