Kan især forveksles med rynket randtæge. Denne er dog normalt mere lys, og den kendes sikkert på pronotums to rækker af markante, hvidlige torne, der er placeret som et omvendt V. Lille randtæge kan også minde om rødknærandtæge, men de to arter adskilles let ved hjælp af pronotums udseende. Hos rødknærandtæge er pronotum smal og langstrakt, hos lille randtæge er pronotum bred og kort.

Lever sandsynligvis især af nedfaldne frø fra værtsplanterne. Den voksne tæge overvintrer og er tidligt fremme efter overvintringen. Parring og æglægning finder sted i løbet af foråret. Nymfer kan findes i perioden juni-august, og de nye voksne tæger ses især i juli og august. Der er én årlig generation.

Findes på lysåbne, varmeprægede og tørre biotoper som klitter, heder, overdrev og brakmarker. Den kan desuden findes på ruderater og i råstofgrave – af og til i stort tal. Værtsplanterne er kløver, sneglebælg, vikke og mange andre arter i ærteblomstfamilien.

Ret udbredt, men lokal og ikke almindelig. Den er fundet i de fleste landsdele, men der kendes dog kun ganske få fund fra Vestjylland.

Nielsen, O.F. & L. skipper. 2015. Danmarks bredtæger, randtæger og ildtæger. Danmarks dyreliv bind 13. Apollo Booksellers (download bogen her).