Birkefrøtægen er forholdsvis let at kende. Kombinationen af de sorte s-formede tværfurer på pronotum, de næsten glasklare dækvinger og membranen uden en lukket celle er sikre kendetegn. Flere andre frøtæger - bl.a. arterne i slægten Nysius - har også har et par mørke tværfurer forrest på pronotum, men hos disse arter er der altid en lukket celle forrest på membranen.

Lever af frø fra værtstræerne. Overvintrer som voksen. Den kommer tidligt frem efter overvintringen - ofte allerede i marts. Hunnen lægger sine æg i maj-juni i små grupper på nye, umodne rakler, og nymferne kan ses gennem hele sommeren. De nye voksne tæger er fremme fra august, og de kan findes til langt hen på efteråret, hvorefter de opsøger overvintringsstederne. Der er én årlig generation.

Arten lever langt overvejende på birk, og levestederne er alle typer af lokaliteter, hvor der vokser birk. Den træffes dog også hyppigt på Rhododendron og kan også findes på el. Den opholder sig mest på grene og kviste af værtsplanterne.

Birkefrøtægen er en af de mest almindelige og mest udbredte frøtæger her i landet, og den er fundet over hele landet. Arten kan sandsynligvis findes så godt som alle steder, hvor der er egnede lokaliteter med birk. Både nymfer og voksne tæger optræder ofte i stort eller meget stort antal.

Skipper, L. & O.F. Nielsen. 2018. Danmarks frøtæger. Danmarks dyreliv bind 15. Apollo Booksellers (download bogen her).

I forbindelse med parringen frembringer både han og hun tydeligt hørbare lyde. Lydene dannes ved, at en ribbe med små "tænder" på undersiden af bagvingen gnides mod en kant på oversiden af det andet forkropsled