Nysius ericae er meget vanskelig at kende fra timianfrøtægen (Nysius thymi). 7. bagkropsled (det bageste synlige led uden dissektion) hos hannen af Nysius ericae er oftest ensfarvet brun, hvor det altid er med lyse partier hos timianfrøtægen. En sikker bestemmelse vil imidlertid normalt kræve, at man undersøger formen på hannens genitalie-åbning. Hunnerne er ofte umulige at bestemme. De tre øvrige Nysius-arter kan kendes på, at de har en mere langstrakt og næsten parallel kropsform. Her skal man dog være opmærksom på, at hunnerne hos de fleste frøtæger typisk er en anelse bredere end hannerne. 

Lever af frøene fra værtsplanterne. Arten overvintrer i ægstadiet. Nymfer ses især i maj-juni og i september, og de voksne kan findes i en lang periode fra juni til oktober. Parring og æglægning finder sted i juni-juli og i september-oktober, og hunnen lægger sine æg i små grupper på værtsplanterne. Der er to årlige generationer.

Levestederne er varme, sandede lokaliteter med sparsom bevoksning. Værtsplanterne udgøres af mange forskellige arter i kurvblomstfamilien.

Tilsyneladende sjælden i Danmark, og der kendes kun få spredte fund fra såvel Jylland som Sjælland og Bornholm. Arten kan dog let vise sig at være mere almindelig end som så grundet forveksling med timianfrøtægen.

Skipper, L. & O.F. Nielsen. 2018. Danmarks frøtæger. Danmarks dyreliv bind 15. Apollo Booksellers (download bogen her).