Yderst vanskelig at skelne fra Monosynamma bohemanni. Gennemsnitligt er Monosynamma maritimum noget mindre. Bredden af pronotums bagrand i forhold til bredden af hovedet er oftest mindre end 1,35 - hos Monosynamma bohemanni er den typisk større end 1,35. Arter i denne slægt bør bestemmes på grundlag af hele serier og ikke blot et enkelt dyr. Modsat mange andre vanskelige blomstertæge-arter kan udformningen af hannens kønsorganer ikke benyttes til adskillelse af arterne. Nogle individer ligner Europiella-arterne, men disse har lange lyse hår og en stor mørk plet lige under knæet. Ensfarvede mørke individer kan ligne arter i slægten Chlamydatus, men disse er meget små og har mørkere, mindre tydelige hår.

Føden består overvejende af plantekost. Overvintrer som æg. De voksne tæger træffes fra slutningen af juni til midten af august. Én generation om året.

Føden består overvejende af plantekost. Overvintrer som æg. De voksne tæger træffes fra slutningen af juni til midten af august. Én generation om året.

Findes hist og her langs den jyske vestkyst, i øvrigt sjælden eller manglende. Optræder ligesom Monosynamma bohemanni ofte talrigt på lokaliteten. Billedet af udbredelsen er imidlertid uklart pga. forveksling med denne, pga. den nu nedlagte art Monosynamma nigritula (se Monosynamma bohemanni) samt pga. den potentielle art Monosynamma sabulicola.

Skipper, L. Danmarks blomstertæger. 2013. Danmarks dyreliv bind 12. Apollo Booksellers (download bogen her).