#100431 | Dyreriget / Leddyr / Hexapoda / Insekter / Næbmunde / Tæger / Blomstertæger / Pinalitus /
Oversidens grundfarve varierende fra gulbrun til mørkere brun. Dækvinger og pronotum tæt og fint punkteret. Pronotum med en smal gullig bagkant. Scutellum med karakteristiske mørke længdestriber. Cuneus lys og gennemsigtig med rød eller brun spids. Længde 3,8-4,5 mm.
Forvekslingsmuligheder
Tilsvarende kombination af kendetegn findes ikke hos andre danske blomstertæge-arter.
Biologi
Føden består overvejende af plantekost. Fænologien hos denne art er endnu ikke helt afklaret - se Fun Facts.
Levested
Forekommer i skovbryn, skovlysninger, parker, alléer etc. Findes oftest på lind, men kan også træffes på andre løvtræer, især ask og hassel.
Udbredelse
Udbredt og temmelig almindelig i det meste af landet.
Kilde
Skipper, L. Danmarks blomstertæger. 2013. Danmarks dyreliv bind 12. Apollo Booksellers (download bogen her).
Videre læsning
Sjove fakta
Tidligere har det været angivet, at denne art overvintrer i ægstadiet. Observationer i vintermånederne de senere år indikerer imidlertid, at den i hvert fald delvist har skiftet overvintringsstrategi fra overvintring i ægstadiet til voksenstadiet. I hvor høj grad den overvintrer som hhv. æg og voksen - måske endda som nymfe - og hvorvidt der er tale om én eller to generationer, er endnu uvist.

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: