#100429 | Dyreriget / Leddyr / Hexapoda / Insekter / Næbmunde / Tæger / Blomstertæger / Pinalitus /
Oversiden orangebrun, ofte med mere eller mindre udbredte mørke tegninger. Disse kan være i form af talrige, små og skarpt afgrænsede uregelmæssige pletter eller et par længdegående striber på corium. Dækvinger og pronotum tæt punkteret. Scutellum hos hannen med en bred sort median. Hovedet mere eller mindre sort - mest udpræget hos hannen. Skinnebenene med sorte kraftige torne. Membranen med talrige uregelmæssige mørke pletter. Længde 4,0-5,2 mm.
Forvekslingsmuligheder
Mørkplettede og længdestribede individer ligner ikke andre danske arter. Mere ensfarvede individer kan minde om Pinalitus rubricatus, der dog er mere rød og har lyse torne på skinnebenene. Se også almindelig nældeblomstertæge (Plagiognathus arbustorum) og Parapsallus vitellinus.
Biologi
Føden består overvejende af plantekost. Overvintrer som voksen tæge. I løbet af april dukker den frem fra vinterkvarteret. Den nye generation når voksenstadiet i juli og træffes til hen på efteråret. Én generation om året.
Levested
Træffes i plantager, skovbryn, parker og haver. Arten lever udelukkende på nåletræer, især gran, og gerne på træer med store lavthængende grene. Overvintrer under løse barkflager på nåletræer.
Udbredelse
Temmelig sjælden, men tilsyneladende i fremgang i Danmark. Tidligere kun kendt fra enkelte danske fund, men siden 2007 fundet på adskillige lokaliteter spredt over hele landet.
Kilde
Skipper, L. Danmarks blomstertæger. 2013. Danmarks dyreliv bind 12. Apollo Booksellers (download bogen her).
Videre læsning
Sjove fakta

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: