Dækvingerne hos både hanner og hunner af rødbrun græstæge (Leptopterna ferrugata) er typisk mere rødbrunt farvede. Især blege hanner kan ligne denne, men kan kendes på de noget længere hår på især pronotum, lår og antenner.
Desuden er afstanden mellem øjnene ift. bredden af øjnene større (mindst 2 hos almindelig græstæge - hos rødbrun græstæge tydeligt mindre). Gamle orangerøde hanner kan overfladisk minde om Stenotus binotatus.
Hunnen kan kendes fra rødbrun græstæge på, at oversiden af bagkroppen er forsynet med små mørke pletter og ikke to brune striber som hos rødbrun græstæge. Dette gælder også hannen, hvor bagkroppen imidlertid er dækket af vingerne.
Hunnen har desuden, ligesom hannen, kortere hår og 2. antenneled er langt og cylindrisk. Hos rødbrun græstæge er 2. antenneled kortere, mere kraftigt og smallere mod spidsen. Nymfen er karakteristisk og let at kende fra rødbrun græstæge (se denne).

Føden består af plantekost. Overvintrer som æg. De voksne tæger træffes fra starten af juni til starten af august. Nymferne udvikles meget forskudt, og en stor del af artens flyvetid kan voksne dyr ses samtidigt med små nymfer. Én generation om året.

Findes på ekstensivt og ugræssede enge, overdrev samt andre lokaliteter domineret af højtvoksende græsser. Foretrækker mere fugtig bund end Rødbrun græstæge. Som værtsplanter benyttes en række forskellige græsser, bl.a. rottehale og rævehale.

Udbredt og almindeligt forekommende overalt i landet. En selskabelig art, der ofte optræder meget talrigt på lokaliteten.

Skipper, L. Danmarks blomstertæger. 2013. Danmarks dyreliv bind 12. Apollo Booksellers (download bogen her).