#100411 | Dyreriget / Leddyr / Hexapoda / Insekter / Næbmunde / Tæger / Blomstertæger / Leptopterna /

En stor og robust blomstertæge. Hannen er altid langvinget, hunnen oftest kortvinget. Oversiden varierer fra lyst gulgrøn hos hunnen og nyligt forvandlede hanner til mørk orangerød hos gamle hanner. Længde 7,1-9,5 mm.
Forvekslingsmuligheder
Dækvingerne hos både hanner og hunner af rødbrun græstæge (Leptopterna ferrugata) er typisk mere rødbrunt farvede. Især blege hanner kan ligne denne, men kan kendes på de noget længere hår på især pronotum, lår og antenner.
Desuden er afstanden mellem øjnene ift. bredden af øjnene større (mindst 2 hos almindelig græstæge - hos rødbrun græstæge tydeligt mindre). Gamle orangerøde hanner kan overfladisk minde om Stenotus binotatus.
Hunnen kan kendes fra rødbrun græstæge på, at oversiden af bagkroppen er forsynet med små mørke pletter og ikke to brune striber som hos rødbrun græstæge. Dette gælder også hannen, hvor bagkroppen imidlertid er dækket af vingerne.
Hunnen har desuden, ligesom hannen, kortere hår og 2. antenneled er langt og cylindrisk. Hos rødbrun græstæge er 2. antenneled kortere, mere kraftigt og smallere mod spidsen. Nymfen er karakteristisk og let at kende fra rødbrun græstæge (se denne).
Biologi
Føden består af plantekost. Overvintrer som æg. De voksne tæger træffes fra starten af juni til starten af august. Nymferne udvikles meget forskudt, og en stor del af artens flyvetid kan voksne dyr ses samtidigt med små nymfer. Én generation om året.
Levested
Findes på ekstensivt og ugræssede enge, overdrev samt andre lokaliteter domineret af højtvoksende græsser. Foretrækker mere fugtig bund end Rødbrun græstæge. Som værtsplanter benyttes en række forskellige græsser, bl.a. rottehale og rævehale.
Udbredelse
Udbredt og almindeligt forekommende overalt i landet. En selskabelig art, der ofte optræder meget talrigt på lokaliteten.
Kilde
Skipper, L. Danmarks blomstertæger. 2013. Danmarks dyreliv bind 12. Apollo Booksellers (download bogen her).
Videre læsning
Sjove fakta

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: