#100402 | Dyreriget / Leddyr / Hexapoda / Insekter / Næbmunde / Tæger / Blomstertæger / Salicarus /

Oversiden varierer fra ensfarvet gråbrun til rødbrun med et par mere eller mindre udbredte sorte partier på corium. Oversiden glinsende med spredte, korte og lyse hår. Hoved og calli (de to glatte, hvælvede felter på pronotum) mørkebrune til sorte hos selv lyse dyr. Den øvrige del af pronotum samt scutellum varierer fra gulbrun til helt sort. Antennerne er påfaldende korte. Skinnebenene gule til røde med sorte torne i sorte pletter. Lårene mørkere, især på den inderste del. Længde 3,5-4,2 mm.
Forvekslingsmuligheder
Kan overfladisk ligne visse Psallus-arter, men disse er tæt besat med såvel lyse som mørke hår. Blege mere ensfarvede individer kan ligne ditto individer af Monosynamma-arter.
Biologi
Føden består overvejende af plantekost. Overvintrer som æg. De voksne tæger træffes fra slutningen af juni til slutningen af juli. Én generation om året.
Levested
Træffes især på fugtige lokaliteter såsom pilekrat, moser, enge og søbredder. Lever på pil, først og fremmest smalbladede arter såsom hvid-pil.
Udbredelse
Fundet som ny art for landet i 1978 ved Vester Skerninge på Fyn. Er siden indsamlet på adskillige lokaliteter i især den sydlige del af landet, hvor den nu forekommer hist og her.
Kilde
Skipper, L. Danmarks blomstertæger. 2013. Danmarks dyreliv bind 12. Apollo Booksellers (download bogen her).
Videre læsning
Sjove fakta

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: