#100392 | Dyreriget / Leddyr / Hexapoda / Insekter / Næbmunde / Tæger / Blomstertæger / Malacocoris /

En karakteristisk og sart blomstertæge med en næsten gennemsigtig gul- og grønbroget overside med fine, hvide hår. Hovedet er påfaldende lille. Øjnene ligeledes små og langt fra pronotum. På ydersiden af 1. antenneled er der en karakteristisk sort stribe. 2. led er smalt sort på den inderste del. Lårene blegt lysegrønne, skinnebenene lyst gulbrune. Længde 3,7-4,2 mm.
Forvekslingsmuligheder
Kan overfladisk ligne Reuteria marqueti, der kan findes på samme værtsplante, men denne har en næsten renhvid grundfarve, hovedet og øjnene er større, og den har desuden en mørkegrøn stribe og pletter på oversiden af især baglårene.
Biologi
Føden består sandsynligvis overvejende eller udelukkende af plantekost. Overvintrer som æg. De voksne tæger træffes fra starten af juli til slutningen af august. Én generation om året.
Levested
Træffes typisk i skovbryn, hvor den udelukkende lever på bævreasp. Her kan den af og til findes i selskab med Brachyarthrum limitatum.
Udbredelse
Udbredt og temmelig almindelig i det meste af landet, især i Jylland.
Kilde
Skipper, L. Danmarks blomstertæger. 2013. Danmarks dyreliv bind 12. Apollo Booksellers (download bogen her).
Videre læsning
Sjove fakta

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: