Ligner den nærtbeslægtede Apolygus spinolae meget, men denne kendes let på den sorte cuneusspids. Bredere end Neolygus-arterne fra hvilke den kan kendes på, at tornene på skinnebenene er kraftige og ikke udspringer fra sorte pletter. Fra havetæge (Lygocoris pabulinus) kan den ligeledes kendes på de kraftige sorte torne. Se evt. også strandengtæge (Lygus maritimus).

Føden består af plantekost. Overvintrer som æg. De voksne tæger træffes fra midten af juni til slutningen af september. Én generation om året, dog sandsynligvis to i gunstige år.

Træffes typisk på lokaliteter med høje urter. Værtsplanterne udgøres fortrinsvis af kurvblomstfamilien, især bynke, rejnfan, mjødurt og okseøje.

Udbredt og almindelig over hele landet. Den hyppigst forekommende danske Apolygus-art. Optræder langt mere selskabeligt end den meget lignende Apolygus spinolae.

Skipper, L. Danmarks blomstertæger. 2013. Danmarks dyreliv bind 12. Apollo Booksellers (download bogen her).