#100376 | Dyreriget / Leddyr / Hexapoda / Insekter / Næbmunde / Tæger / Blomstertæger / Apolygus /
En bredoval blomstertæge oftest med ensfarvet grøn overside. Oversiden med tætte, fine og lyse hår og fint punkteret. Indervinklen af cuneus ofte sortbrun. Clypeus af og til sort. Ind i mellem ses individer med mere eller mindre udbredte sorte striber på oversiden. Længde 5,0-5,9 mm.
Forvekslingsmuligheder
Ligner den nærtbeslægtede Apolygus spinolae meget, men denne kendes let på den sorte cuneusspids. Bredere end Neolygus-arterne fra hvilke den kan kendes på, at tornene på skinnebenene er kraftige og ikke udspringer fra sorte pletter. Fra havetæge (Lygocoris pabulinus) kan den ligeledes kendes på de kraftige sorte torne. Se evt. også strandengtæge (Lygus maritimus).
Biologi
Føden består af plantekost. Overvintrer som æg. De voksne tæger træffes fra midten af juni til slutningen af september. Én generation om året, dog sandsynligvis to i gunstige år.
Levested
Træffes typisk på lokaliteter med høje urter. Værtsplanterne udgøres fortrinsvis af kurvblomstfamilien, især bynke, rejnfan, mjødurt og okseøje.
Udbredelse
Udbredt og almindelig over hele landet. Den hyppigst forekommende danske Apolygus-art. Optræder langt mere selskabeligt end den meget lignende Apolygus spinolae.
Kilde
Skipper, L. Danmarks blomstertæger. 2013. Danmarks dyreliv bind 12. Apollo Booksellers (download bogen her).
Videre læsning
Sjove fakta

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: