#100363 | Dyreriget / Leddyr / Hexapoda / Insekter / Næbmunde / Tæger / Blomstertæger / Orthotylus /

En lille blomstertæge med mat grøn overside. Behåringen består af hhv. sorte oprette hår og lyse tilliggende, lange og tynde hår. Øjnene er rødlige. Længde 2,6-3,3 mm.
Forvekslingsmuligheder
Ligner meget den normalt rødlige Orthotylus rubidus i form og størrelse (se denne for adskillelse). Kan ligne flere andre grønne blomstertæger, men den ringe størrelse adskiller den fra disse.
Biologi
Føden består sandsynligvis overvejende eller udelukkende af plantekost. Overvintrer som æg. De voksne tæger træffes fra starten af juli til slutningen af august. Én generation om året.
Levested
Træffes langs kysten i marskområder. Her lever den på arter i salturtfamilien, primært stilkløs kilebæger, men også bl.a. sodaurt, strandgåsefod og salturt angives som værtsplanter. Findes på samme type biotop som den nære slægtning Orthotylus rubidus.
Udbredelse
Sjælden, men typisk meget talrig på lokaliteten. Meget lokal og kun kendt fra nogle få lokaliteter i Sydvestjylland samt fra en lokalitet på Sydfyn.
Kilde
Skipper, L. Danmarks blomstertæger. 2013. Danmarks dyreliv bind 12. Apollo Booksellers (download bogen her).
Videre læsning
Sjove fakta

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: