Ligner især Orthotylus adenocarpi og gyvelblomstertæge (Orthotylus virescens). Fra førstnævnte kendes den på, at 3. antenneled er ca. 3/4 så langt som 2. led og ca. 3 gange så langt som 4. led. Desuden er oversiden med flere mørke hår. Gyvelblomstertæge kan især kendes på, at snablen er meget kort og højst når til mellem for- og midthofterne. Se denne for flere kendetegn.

Føden består af såvel plantekost som dyrisk kost. Overvintrer som æg. De voksne tæger træffes fra starten af juli til slutningen af august. Én generation om året.

Findes på tilgroede heder og overdrev, i vejkanter m.v. Lever udelukkende på gyvel, hvor den ofte kan træffes i selskab med flere andre blomstertæge-arter, bl.a. de nære slægtninge Orthotylus adenocarpi og gyvelblomstertæge.

Tidligere almindelig, men i de seneste år stort set fraværende. Det er dog en art, der er kendt som ekstremt fluktuerende. Der kan også være tale om konkurrence fra slægtningen Orthotylus adenocarpi, der har været i voldsom fremgang de sidste par årtier.

Skipper, L. Danmarks blomstertæger. 2013. Danmarks dyreliv bind 12. Apollo Booksellers (download bogen her).