#100336 | Dyreriget / Leddyr / Hexapoda / Insekter / Næbmunde / Tæger / Blomstertæger / Psallus /

Oversiden overvejende brunlig, lidt mere rødlig hos hunnen. Længde 3,5-4,2 mm.
Forvekslingsmuligheder
Kan forveksles med adskillige andre arter af Psallus. Lårene har typisk en mere gråbrun tone end hos lignende arter, men for en sikker bestemmelse bør hannens kønsorganer undersøges, ligesom det gælder for flere af de øvrige Psallus-arters vedkommende.
Biologi
Føden består af såvel plantekost som dyrisk kost. Overvintrer som æg. De voksne tæger træffes fra starten af juni til midten af juli. Én generation om året.
Levested
Forekommer i skovbryn, langs veje o.lign. steder, hvor der findes eksemplarer af ahorn med god frugtsætning. Har som den eneste danske blomstertæge-art ahorn som primær værtsplante. Det er tillige angivet, at den i sjældnere tilfælde kan findes på navr og elm. På navr kan den meget lignende Psallus assimilis findes.
Udbredelse
Fundet som ny art for Danmark i 2010. Indtil videre kun kendt fra en enkelt population ved Karlstrup Mose nord for Køge.
Kilde
Skipper, L. Danmarks blomstertæger. 2013. Danmarks dyreliv bind 12. Apollo Booksellers (download bogen her).
Videre læsning
Sjove fakta

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: