#100329 | Dyreriget / Leddyr / Hexapoda / Insekter / Næbmunde / Tæger / Blomstertæger / Psallus / (superart: Psallus perrisi/wagneri)

Oversiden ensfarvet sort til sortbrun hos hannen. Hos hunnen er hoved, pronotum og scutellum sorte eller sortbrune. Ligeledes hos hunnen er clavus og den forreste del af corium brungule og den bageste del af corium mørkebrun, dog ofte mere rødlig langs yderranden. De tilligende lyse hår på oversiden er hos begge køn gyldne. Antennerne er lyse. 2. antenneled tydeligt kortere end bredden af pronotum. Lårene sorte. Sjældent over 8 torne på bagskinnebenene. Snablen når til baghofterne eller længere. Længde 3,0-4,1 mm.
Forvekslingsmuligheder
Meget lig Psallus perrisi. Kun hannerne kan skelnes med sikkerhed fra denne og kun på udformningen af hannens kønsorganer. Psallus quercus ligner også meget, men hos denne er de tilliggende hår helt hvide, ikke gyldne. Desuden er 2. antenneled på længde med bredden af pronotum - hos Psallus wagneri er det tydeligt kortere. Psallus variabilis har typisk lysere, rødlige lår og en kort snabel, der ikke når forbi midthofterne. De øvrige Psallus-arter med lyse antenner har lysere lår med mørke pletter og er mere rødlige.
Biologi
Føden består af såvel plantekost som dyrisk kost. Overvintrer som æg. De voksne tæger træffes fra starten af juni til midten af juli. Én generation om året.
Levested
Træffes i skovbryn, skovlysninger, parker etc. Her lever den på eg.
Udbredelse
Muligvis sjælden, men meget tænkeligt mere almindelig end som så pga. forveksling med den almindeligt forekommende Psallus perrisi. Indtil videre kendt fra nogle få fund i Jylland samt i Sydsjælland.
Kilde
Skipper, L. Danmarks blomstertæger. 2013. Danmarks dyreliv bind 12. Apollo Booksellers (download bogen her).
Videre læsning
Sjove fakta

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: