#100301 | Dyreriget / Leddyr / Hexapoda / Insekter / Næbmunde / Tæger / Blomstertæger / Dicyphus /

En robust, ret bred og kompakt Dicyphus-art. Oversiden er brunlig, ofte næsten bronzeskinnende. Pronotum er meget kraftigt tværrynket, og calli (de to glatte, hvælvede felter) er sorte, glinsende og stærkt fremtrædende. Hovedet er sort med en lys plet ved hvert øje. Længde 3,5-4,1 mm.
Forvekslingsmuligheder
Kan evt. forveksles med den slankere langvingede form af fingerbølblomstertæge (Dicyphus pallicornis).
Biologi
Føden består sandsynligvis såvel af plantekost som dyrisk kost. Overvintrer som voksen tæge. De første dyr dukker som regel op i begyndelsen af maj. Voksne dyr i den nye generation ses i løbet af juli og august og er aktive indtil september-oktober. Én generation om året.
Levested
Forekommer især i skovbryn, skovlysninger og langs skovveje, hvor der er en bestand af værtsplanten dag-pragtstjerne. Findes også af og til på aften-pragtstjerne og er desuden angivet fra bl.a. trævlekrone.
Udbredelse
Fundet hist og her i det meste af landet, lokalt temmelig almindelig. Tilsyneladende i fremgang de senere år.
Kilde
Skipper, L. Danmarks blomstertæger. 2013. Danmarks dyreliv bind 12. Apollo Booksellers (download bogen her).
Videre læsning
Sjove fakta

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: