Beskrivelse

Bearbejdet uddrag fra "Danmarks blomstertæger" af Lars Skipper 29-09-2020

En smuk og karakteristisk blomstertæge. Oversiden friskgrøn med sorte tegninger, primært i form af striber på dækvingernes årer, pletter på pronotums baghjørner, bagrand og calli (de to glatte, hvælvede felter) samt en median på scutellum. Benene overvejende grønne, men røde omkring knæene. Nymfen er stærkt afvigende fra den voksne. Længde 7,4-8,0 mm.

Forvekslingsmuligheder

En letkendelig art. Adelphocoris quadripunctatus er ligeledes grøn med mørke tegninger på bl.a. dækvinger og pronotum, men har grønne knæ. Nymfen er ligeledes let at kende på især de sort-hvide tegninger på hoved, pronotum og vingeanlæg.

Biologi

Føden består af såvel plantekost som dyrisk kost. Overvintrer som æg. De voksne tæger træffes fra starten af juni til midten af juli. Én generation om året.

Levested

Lever på frodige og lysåbne steder i skove, navnlig på ask, men også på bl.a. vrietorn, elm og hassel. Findes oftest i urtelaget under værtstræerne, især i krat af stor nælde. Omkringflyvende dyr kan også træffes på arter i skærmplantefamilien.

Udbredelse

Forekommer hist og her på Sjælland, lokalt ret udbredt. Endnu ikke fundet i resten af landet bortset fra Falster. Før år 2000 kun kendt fra nogle få lokaliteter i Nordsjælland.

Kilde

Skipper, L. Danmarks blomstertæger. 2013. Danmarks dyreliv bind 12. Apollo Booksellers (download bogen her).

Videre læsning

Sjove fakta

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo