Beskrivelse

Bearbejdet uddrag fra "Danmarks frøtæger" ved Lars Skipper og Ole Fogh Nielsen 02-10-2020

Nældefrøtægen er en forholdsvis stor og langstrakt frøtæge med karakteristiske "zebrastribede" skinneben. Hovedet er mørkt med store, udstående øjne, og antennerne er mørke. Pronotum er mørkebrun med lyse tegninger på den bageste del, og siderne er indbuede i midten. Scutellum er mørk med en lille lys spids, og dækvingerne er gulbrune med mørke tegninger og tydeligt punkterede. Membranen er gullig med et par små, mørke pletter, og bagkropsranden er sort med store, hvidgule pletter. Lårene er overvejende sorte, og skinnebenene hvidgule med tre sorte ringe. På hoved, pronotum og ben ses lange, lyse hår. Arten er altid langvinget. Længde 6,0-7,5 mm.

Forvekslingsmuligheder

Kendes let på de meget karakteristiske stribede, hvidgule og sorte skinneben.

Biologi

Lever af frø fra værtsplanterne. De voksne tæger overvintrer. Parringen finder sted om foråret, og hunnen lægger derefter sine æg i grupper på op til 20-30 stykker på værtsplanterne. Æggene hæftes fast på planterne ved hjælp af et klæbrigt sekret, som udskilles af hunnen. Nymferne kan findes gennem hele sommeren og frem til starten af efteråret, og de nye voksne tæger ses fra sidst på sommeren. Arten går sent til overvintring, og den kan ofte findes langt hen i november. Der er én årlig generation.

Levested

Levestederne er mest soleksponerede, men også somme tider delvis skyggede lokaliteter som skovlysninger, skovbryn og haver, hvor der vokser stor og liden nælde, som er artens værtsplanter. De ses mest på værtsplanterne, men de voksne tæger er meget aktive og flyvedygtige, og især efter overvintringen - inden yngletiden - kan de findes på mange andre slags urter og buske. Overvintrer i den tørre vegetation, i mos eller inde i hule plantestængler. Af og til kan man også finde større grupper af overvintrende individer under løs bark.

Udbredelse

Nældefrøtægen har en spredt forekomst her i landet og må betragtes som lokal og ret sjælden.

Kilde

Skipper, L. & O.F. Nielsen. 2018. Danmarks frøtæger. Danmarks dyreliv bind 15. Apollo Booksellers (download bogen her).

Videre læsning

Sjove fakta

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo