Ligner vore øvrige Scolopostethus-arter. Den kendes fra Scolopostethus pilosus på den hårløse eller meget korthårede overside - hos Scolopostethus pilosus har oversiden karakteristiske lange oprette hår. Scolopostethus pictus kendes på, at antennerne er helt eller næsten helt lysegule. Hos Scolopostethus puberulus er 1. og 2. led lyse - de øvrige mørke. Dette adskiller den også fra de øvrige Scolopostethus-arter, fra hvilke den også kan adskilles på den lange sugesnabel. Hos Scolopostethus puberulus strækker sugesnablen sig tilbage til baghofterne - hos de øvrige arter når den kun til midthofterne.

Lever sandsynligvis af frø fra mange forskellige slags vækster. De voksne tæger overvintrer og kan være fremme allerede i februar eller marts, og parring og æglægning finder sted i løbet af foråret. Nymferne kan normalt findes gennem det meste af sommeren, og den nye generation er på vingerne fra sidst i juli eller i august. Der er én årlig generation.

Levestederne er især fugtige, delvist skyggede lokaliteter som enge og sphagnummoser, men også mere tørre lokaliteter i skovbryn og skovlysninger, hvor arten kan findes i mosser eller under nedfaldent løv. Så vidt man ved, er dyrene ikke knyttet til bestemte værtsplanter. Opholder sig næsten altid nede på jorden. Overvintrer på jorden mellem vissent plantemateriale.

Arten er forholdsvis sjælden og ret lokal. På vore museer findes der dog en del gamle fund - både fra Jylland og Øerne - ligesom der kendes enkelte nyere, spredte fund fra flere landsdele.

Skipper, L. & O.F. Nielsen. 2018. Danmarks frøtæger. Danmarks dyreliv bind 15. Apollo Booksellers (download bogen her).