Ligner vore andre Scolopostethus-arter, men arten er den eneste i slægten, hvor oversiden er forsynet med lange, oprette hår. De lange hår kan især ses på pronotum, hvis man ser arten ovenfra. De øvrige seks Scolopostethus-arter er alle hårløse eller har kun ganske korte, skråtstillede hår.

Lever sandsynligvis af frø fra en række forskellige plantearter. De voksne tæger overvintrer og kommer frem i løbet af foråret, hvor parring og æglægning finder sted. De første nymfer er fremme fra starten af forsommeren, og nymfer kan herefter registreres gennem det meste af sommeren. De nye voksne tæger træffes fra slutningen af juli eller i begyndelsen af august, og dyrene kan nu findes til hen på efteråret. Der er én årlig generation.

Arten findes især på fugtige og våde, delvis skyggede lokaliteter som frodige enge, skovlysninger og moser, og den er desuden fundet langs grøfter, kanaler og vandløb. De nøjagtige værtsplanter kendes ikke. Den opholder sig næsten altid nede på jorden mellem vissent plantemateriale og mosser. Overvintrer på jorden under vissent plantemateriale. 

Meget sjælden. I midten eller slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet blev der foretaget nogle få indsamlinger af denne art, bl.a. ved Bøllemosen i Nordøstsjælland. Mere end 100 år senere, i 2020, er den atter meldt fra Danmark - fra Krogenlund Mose ligeledes i Nordsjælland.

Skipper, L. & O.F. Nielsen. 2018. Danmarks frøtæger. Danmarks dyreliv bind 15. Apollo Booksellers (download bogen her).