Ingen fotos...

Beskrivelse

Bearbejdet uddrag fra "Danmarks frøtæger" ved Lars Skipper og Ole Fogh Nielsen 02-10-2020

En mellemstor frøtæge med meget karakteristiske kraftige og tykke antenner. Benene er sorte eller sorte og rødbrune. På undersiden af forlårene findes to eller flere tydelige torne. Hovedet er sort med store, udstående øjne. Pronotum er sort forrest og brunlig bagest, og siderandene er overvejende sorte. Scutellum er sort med to lyse pletter eller striber, som af og til danner et V yderst på spidsen. Dækvingerne er mørkebrune eller rødbrune med sorte pletter og punkteringer, og membranen er gråbrun med lyse ribber. Arten er langvinget eller med svagt reduceret membran. Længde 3,8-4,7 mm.

Forvekslingsmuligheder

Kan især forveksles med vore øvrige fire Peritrechus-arter, men kendes på de kraftige og tykke antenner. De andre arter har alle tynde og "normale" antenner. Hovedet inklusive de store og udstående øjne er desuden påfaldende bredt ift. bredden af pronotum. Se evt. også Drymus-arterne og Sphragisticus nebulosus.

Biologi

Lever af frø fra mange forskellige slags planter. De voksne tæger overvintrer og kommer frem, når det bliver forår, og parring og æglægning sker fra slutningen af april og frem til begyndelsen af juni. De første nymfer ses i maj, og nymfer kan fremover findes i en meget lang periode helt frem til oktober. De nye voksne tæger er fremme fra slutningen af juli eller i august. Der er én årlig generation.

Levested

Levestederne er især lokaliteter med mager og sur jordbund som heder og hedemoser. Værtsplanterne udgøres af mange forskellige slags urter og græsser, bl.a. hedelyng, revling og blåtop. Opholder sig mest på jorden mellem vissen vegetation eller i mos, men de voksne tæger kan dog også findes oppe på lave planter, hvis det er varmt og solrigt. Overvintrer ofte under tør og vissen vegetation.

Udbredelse

Arten er forholdsvis sjælden. Der er en del gamle fund fra Nordøstsjælland, men også flere nyere fund fra kystnære lokaliteter i Nordjylland og Vestjylland - bl.a. Blåvand.

Kilde

Skipper, L. & O.F. Nielsen. 2018. Danmarks frøtæger. Danmarks dyreliv bind 15. Apollo Booksellers (download bogen her).

Videre læsning

Sjove fakta

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo