Beskrivelse

Bearbejdet uddrag fra "Danmarks frøtæger" ved Lars Skipper og Ole Fogh Nielsen 02-10-2020

Fyrrekogletægen er en bred og meget flad frøtæge. Hovedet, forreste del af pronotum og scutellum er sorte, dækvingerne er rødbrune eller mørkebrune - af og til med utydelige smalle, mørke striber tæt foran membranen. Antennerne er rødbrune eller mørkebrune, og det inderste antenneled strækker sig et godt stykke frem foran hovedet. På undersiden af de brede og kraftige forlår findes en stor og tydelig torn, og de forreste skinneben er tydeligt krumme. Benene er rødbrune - forlårene ofte noget mørkere. Arten er altid langvinget. Længde 5,5-7,3 mm.

Forvekslingsmuligheder

Fyrrekogletægen kan let forveksles med sin nære slægtning grankogletægen (Gastrodes abietum), men fyrrekogletægen kendes på, at det inderste antenneled når et godt stykke frem foran hovedet. Hos grankogletægen strækker det inderste antenneled sig kun en anelse frem foran hovedet. Fyrrekogletægen er normalt også noget mørkere end grankogletægen.

Biologi

Lever af frøene fra værtsplanterne. De voksne tæger overvintrer. Hvis vejret er godt, kan dyrene være fremme allerede fra starten af marts.Parring og æglægning sker i løbet af foråret, og hunnen lægger sine æg i rækker på fyrrenåle. Nymferne ses fra begyndelsen af sommeren og frem til juli, og de nye voksne tæger ses fra slutningen af juli. Der er én årlig generation.

Levested

Arten lever især på skov-fyr, men også på andre nåletræer - bl.a. lærk. Levestederne er skove og plantager, men også heder og andre åbne områder med spredt bevoksning af skov-fyr. Dyrene opholder sig dels inde i koglerne, dels på grene og kviste. Overvintrer især dybt inde i koglerne. 

Udbredelse

Udbredt og almindelig i hele Danmark. Det ser umiddelbart ud til, at den er mere almindelig end sin nære slægtning grankogletægen.

Kilde

Skipper, L. & O.F. Nielsen. 2018. Danmarks frøtæger. Danmarks dyreliv bind 15. Apollo Booksellers (download bogen her).

Videre læsning

Sjove fakta

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo