Minder med sine farvetegninger om flere andre sorte og brune frøtæger, men kendes først og fremmest på, at den er meget lille. Ingen af de arter, som den kan forveksles med, har en længde på mindre end 3,0 mm, bortset fra brun frøtæge (Stygnocoris sabulosus), som kendes på den mere brede og ovale kropsform og på, at de tre inderste antenneled er rødbrune eller gulbrune. Tropistethus holosericus har en helt anderledes smal og langstrakt kropsform, og alle antenneled er mørke.

Lever sandsynligvis af frø fra en række forskellige plantearter. De voksne tæger overvintrer og kommer ret sent frem om foråret. Parring og æglægning sker først i juni og juli, og nymferne kan findes fra midt på sommeren til hen på efteråret. De nye voksne tæger kan træffes fra sidst i august eller i starten af september. Der er én årlig generation.

Levestederne er tørre og varme lokaliteter som heder, overdrev eller åbne områder med spredt bevoksning. Arten er af og til fundet i forbindelse med timian, men så vidt man ved, er arten ikke knyttet til bestemte planter. Som regel opholder de sig nede på jorden - gerne i mos eller detritus eller på åbne sandede flader. Overvintrer gemt i vegetationen.

Der kendes kun ét meget gammelt eksemplar fra Danmark - fundet i Hammer Bakker i Nordjylland i år 1900. Arten er muligvis uddød her i landet, men denne meget lille frøtæge kan måske også være overset.

Skipper, L. & O.F. Nielsen. 2018. Danmarks frøtæger. Danmarks dyreliv bind 15. Apollo Booksellers (download bogen her).