#100122 | Dyreriget / Leddyr / Hexapoda / Insekter / Næbmunde / Tæger / Masketæger / Physatocheila /

Længde 3,3-4,0 mm. Kun langvingede former er kendt. Pronotum, pronotums sidelapper og halvdækvinger er blegt til mørkt rødbrune. Det centrale område af halvdækvingerne har et mørkere område, hvilket især er synligt ved halvdækvingernes siderande, da resten af halvdækvingernes siderande er mere gennemsigtige. Hoved, 4. antenneled og fødder er mørkere. De øvrige antenneled og benene er rødbrune. Hoved med 3 torne fortil og 2 bagtil. Pronotum med 3 køle, der alle når hætten. Pronotums sidelapper smalle og presset mod pronotum. Halvdækvingernes siderande har 4 rækker celler i det mørke område, 2 rækker celler bag dette område og en lang del med 1 række celler yderst.
Forvekslingsmuligheder
Ligner meget Physatocheila costata, og svær at skelne fra denne. Adskiller sig fra denne ved at have en lang del med 1 række celler ved halvdækvingernes siderande, hvor Physatocheila smreczynskii har en kortere del. Bortset fra æble har de to arter forskellige værtsplanter.
Biologi
Værtsplanter er bl.a. frugttræer såsom æble og pære samt almindelig hæg, almindelig røn og andre arter i rosenfamilien.
Levested
Træffes i såvel skyggede skovområder som på fritstående solitærtræer.
Udbredelse
Kilde
Videre læsning
Sjove fakta

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: