#100118 | Dyreriget / Leddyr / Hexapoda / Insekter / Næbmunde / Tæger / Masketæger / Acalypta /

Længde 2,3-3,0 mm. Altid kortvinget. Hoved, pronotum, pronotums sidelapper og halvdækvinger lysebrune. Pronotum og hoved nogle gange mørkere. Ben og antenner gulbrune, undtagen det 4. antenneled, som er mørkebrunt. Hoved fortil med lange torne. Pronotum med 3 køle, hvor sidekølene er konvergerende foran. Hætten ofte tilspidset. Pronotums sidelapper med 3 rækker celler og halvdækvingernes siderande med 2 rækker celler. Antenneled er af samme bredde overalt.
Forvekslingsmuligheder
Ligner især Acalypta platycheila. Antenneleddene er ligesom hos denne af samme bredde overalt. Adskiller sig ved at have blegere farver og konvergerende sidekøle i stedet for parallelle sidekøle. Ydermere er der hos Acalypta platycheila en større del af halvdækvingernes siderande, der kun har 1 række celler, hvilket ikke er tilfældet hos Acalypta carinata.
Biologi
Værtsplanter udgøres af forskellige arter af mos. Voksne og nymfer kan træffes hele året rundt.
Levested
Lever i skyggefulde løv- og nåleskove og i skovbryn, hvor den træffes i fugtige til våde mospuder og i råddent træ. Mosser på tørrere habitater bliver kun sjældent besøgt.
Udbredelse
Acalypta carinata forekommer i hele Danmark, dog kendes kun få fund fra Vestjylland. Endvidere forekommer arten på det meste af Bornholm.
Kilde
Wachmann, E., A. Melber & J. Deckert. 2006. Wanzen. Band 1. Die Tierwelt Deutschlands (Teil 77). Goecke & Evers. Keltern.
Videre læsning
Sjove fakta

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: