Kan som nævnt ovenfor overfladisk forveksles med en bille eller en fårekylling, og den minder også om flere arter af springtæger. Sidstnævnte kendes imidlertid på, at sugesnablen er 3-leddet. Frøtæger har en 4-leddet sugesnabel. Den eneste anden frøtæge, som den kan forveksles med, er storøjet frøtæge (Geocoris ater). Denne art kendes dog let på, at den er næsten ensfarvet sort - her er ingen gule rande på pronotum eller gule kanter på dækvingerne - kun en smal lys midterstribe på pronotum.

Ligesom sin slægtning storøjet frøtæge - men modsat de fleste andre frøtæger - overvejende et rovdyr. Byttedyrene er mange forskellige slags insekter og spindlere, men det sker også af og til, at arten ernærer sig af plantefrø. Overvintringen foregår i ægstadiet. Nymferne kommer frem fra begyndelsen af maj, og de første voksne tæger ses i fra midten af juni. Parring finder sted i perioden august-september, og æglægning kan iagttages frem til oktober. Herefter dør de voksne. Der er én årlig generation.

Arten findes på tørre, sandede lokaliteter som klitter, heder, strandenge, brakmarker og ruderater med tynd og sparsom bevoksning. Både nymfer og voksne holder til nede på jorden.

Arten har en noget spredt udbredelse i Danmark og er ikke almindelig. Den lille frøtæge kan imidlertid let være overset.

Skipper, L. & O.F. Nielsen. 2018. Danmarks frøtæger. Danmarks dyreliv bind 15. Apollo Booksellers (download bogen her).