Kan især forveksles med purpurbredtæge. Hos denne art er pronotums siderande dog afrundede og ikke så udstående og spidse, og randen af pronotum nedenfor spidsen er konveks - i modsætning til glat bredtæge, hvor den er konkav. Hos glat bredtæge er afstanden fra pronotums yderste kant ind til vingekanten ca. den samme som afstanden fra vingekanten ind til scutellum. Hos purpurbredtæge er afstanden fra pronotums yderste kant ind til vingekanten meget mindre end afstanden fra vingekanten og ind til scutellum. Glat bredtæge kan også minde om almindelig bærtæge og kustodetæge, men disse arter har tofarvede antenner. Glat bredtæge har ensfarvede, sorte antenner.

Lever især af frø fra værtsplanterne. De voksne tæger overvintrer. Parring og æglægning finder sted i maj-juni. Hunnen lægger sine æg i små grupper med ca. 14-15 æg i hver på værtsplanterne. Nymferne er fremme fra slutningen af juli og kan findes til hen i september. Den nye generation er på vingerne fra midten af august. Der er én årlig generation.

Levestederne er især tørre, solvarme overdrev og sydvendte havskrænter. Arten lever på mange forskellige slags planter, bl.a. arter i kurvblomstfamilien. Om foråret, efter overvintringen, kan man også træffe dem på forskellige løvtræer. Overvintrer som regel i hegn eller skovbryn under tørt løv eller i græstuer.

Temmelig sjælden i Danmark. Den synes at have stabile populationer på Bornholm og Møns Klint. Der er dog også en del spredte fund fra andre lokaliteter i især de sydøstlige egne, og en række nyere fund antyder, at arten i disse år breder sig mod nord.

Nielsen, O.F. & L. skipper. 2015. Danmarks bredtæger, randtæger og ildtæger. Danmarks dyreliv bind 13. Apollo Booksellers (download bogen her).