Ret let at kende, men kan måske forveksles med visse eksemplarer af almindelig kåltæge, som dog altid har lyse eller røde tegninger på pronotum, scutellum og dækvinger. Den kan muligvis også forveksles med flere af vore tornben, men alle tornben kan kendes på de kraftigt tornede skinneben. Blå bredtæge kan også minde om flere af de flotte, metalskinnende bladbiller, bl.a. ellebladbille, som gerne holder til på de samme lokaliteter som blå bredtæge. Bladbiller – og alle andre biller – har dog bidende munddele. De har således ikke sugesnabel, og de har heller ingen membran yderst på dækvingerne.

Blå bredtæge er rovlevende. Jager og udsuger små insekter og deres larver. Den voksne tæge overvintrer. Parring og æglægning sker i maj og juni, og hunnen lægger sine æg på blade og kviste i små grupper med ca. 10 æg i hver. Nymfer kan findes fra juni til august. De små larver i det første stadie holder sammen i grupper – senere spredes de. De voksne er fremme fra august. Der er én årlig generation.

Findes på ret fugtige biotoper som enge, moser og skovlysninger. Her ses den på mange forskellige urter, heriblandt dueurt og mynte. Den træffes desuden på lave ellebuske og i andet buskads. 

Temmelig udbredt i de østlige dele af landet, men ret sparsom i de vestlige og nordlige egne. Efter en lang årrække med tilbagegang ser det ud til, at den er blevet mere almindelig i de senere år.

Nielsen, O.F. & L. skipper. 2015. Danmarks bredtæger, randtæger og ildtæger. Danmarks dyreliv bind 13. Apollo Booksellers (download bogen her).