Kan forveksles med præstetæge, som dog mangler de metalfarvede partier på hoved, forkrop og scutellum, og som også har et forholdsvis større hoved. Præstetæge er også mere oval og langstrakt end gylden urtetæge, som er kort og bred. Gylden urtetæge kan desuden forveksles med toplettet urtetæge, som dog også mangler metalfarver, og som har to tydelige hvide pletter forrest på scutellum.

Lever især af værtsplanternes frø. Arten overvintrer som voksen tæge, og den kommer frem ret sent på foråret. Parring og æglægning finder sted i slutningen af juni, og de første nymfer kan ses fra slutningen af juli. Nymferne danner små kolonier omkring værtsplanterne, og man kan finde nymfer til langt hen i september. De voksne tæger er fremme fra august og kan normalt findes frem til oktober. Der er én årlig generation.

Findes i lune skovlysninger, grøftekanter, haver og parker, og man træffer den ofte på ret fugtige, delvis skyggede lokaliteter. Gylden urtetæge lever især på skov-galtetand og andre arter i læbeblomstfamilien.

En sydlig art, som tidligere blev betragtet som temmelig sjælden her i landet. For år tilbage fandtes den kun i det sydøstlige Danmark, men i dag er den ret udbredt på Øerne og i det sydøstlige Jylland. De senere år er den også fundet flere steder i Midtjylland, og det ser ud til, at den gradvist breder sig mod nordvest. Den må dog stadig betragtes som lokal og ikke almindelig.

Nielsen, O.F. & L. skipper. 2015. Danmarks bredtæger, randtæger og ildtæger. Danmarks dyreliv bind 13. Apollo Booksellers (download bogen her).