Ret let at kende. Den kan overfladisk forveksles med kustodetæge, hvis siderande på pronotum dog ikke er nær så spidse og udstående. Kustodetægen har desuden karakteristiske tofarvede antenner, torntægen har ensfarvede antenner. Torntægen kan muligvis også forveksles med bølleløvtæge, som også har spidse og udstående siderande på pronotum. Bølleløvtæge er dog noget mindre, og den har en smal, tilspidset bagkrop. Hos torntægen er bagkroppen bred og afrundet.

Både nymfer og voksne tæger er rovlevende, og de angriber og udsuger forskellige slags insekter og deres larver. Typiske byttedyr er bladbiller, men også andre biller, sommerfuglelarver og bladhvepselarver fortæres. Arten overvintrer i ægstadiet. Æggene klækkes sidst på foråret, og nymfer kan findes fra juni til september. De små nymfer er selskabelige, men når de bliver større, spreder de sig. De voksne tæger er fremme fra slutningen af juni og kan findes til ind i november. Parring og æglægning finder sted i løbet af sensommeren og efteråret. Der er én årlig generation.

Findes i moser, enge, krat og skovlysninger – ofte på temmelig fugtige biotoper nær vandløb og søer. Arten opholder sig på urter som tidsler, hindbær og nælder, og den kan også træffes på buskagtig vegetation. 

Ret udbredt og fundet over hele landet. Den er dog temmelig lokal og meget stedbunden, da den som regel mangler evnen til at flyve.

Nielsen, O.F. & L. skipper. 2015. Danmarks bredtæger, randtæger og ildtæger. Danmarks dyreliv bind 13. Apollo Booksellers (download bogen her).

Nymferne jager ofte i flok, og de er derfor i stand til at overmande selv ret store sommerfuglelarver.