Når jeg siger krebsdyr, hvad tænker I så? Hummere? Rejer? Krabber? Det er heller ikke så mærkeligt, fordi de er alle sammen krebsdyr, men en meget vigtig og endda landlevende gruppe er også med – nemlig bænkebiderne. Bænkebidernes nærmeste slægtninge er alle sammen vandlevende dyr, men bænkebidernes forfædre formåede at koloniserede landjorden for omkring 360-300 mio. år siden. De udgør nu gruppen vi i dag kender som bænkebidere (Oniscidea). Nogle arter er så senere hen vendt tilbage til havet, som f.eks. havbænkebideren, men gruppen består primært af landlevende arter.

Bænkebidere er kendetegnet ved at have 11 kropsled, 7 benpar og kun et benpar pr. kropsled. De har, som de fleste krebsdyr, 2 par antenner. Dog er det kun det ene par man kan se med det blotte øje.

Nogle arter af bænkebidere, de såkaldte kuglebænkebidere, er i stand til at rulle sig sammen til en kugle som en form for forsvar. Disse kan forveksles med kugletusindbenet der ligner meget og også er i stand til at rulle sig sammen til en kugle. Men som navnet antyder, er kugletusindbenet et tusindben, og tusindben har altså to benpar per kropsled (og en række andre kendetegn).

Som en tilpasning til livet på land, har bænkebiderne været nødt til at udvikle en slags lunger. Disse ”lunger” findes på undersiden af de bagerste 5 kropsled og ligner små hvide luftfyldte lapper. Fordi bænkebiderne har vandlevende forfædre, er de relativt dårligt beskyttet mod udtørring og findes derfor udelukkende hvor der er tilstrækkeligt fugtigt, som f.eks. under træstammer, sten osv.

Bænkebidere er det man kalder nedbrydere og udgør en kæmpe del af vores nedbryder-fødekæder. De står nemlig for findeling af hovedsageligt døde plantedele, såsom nedfaldsblade, med deres kæber. Ud over plantedele, æder de også andet dødt materiale, såsom ådsler. Findelingen af plantedele og andet dødt materiale er enormt vigtigt for den fortsatte nedbrydning, idet det øger overfladen hvorpå bakterier og svampe kan vokse og videre nedbryde plantedelene til frie næringsstoffer. På den måde spiller bænkebiderne en kæmpe rolle i næringsstoffernes kredsløb i vores økosystemer og forhindrer ophobning af dødt materiale.

I Danmark har vi i alt 29 arter af bænkebidere, hvoraf de mest almindeligste er grå bænkebider, almindelig kuglebænkebider, glat bænkebider og langbenet bænkebider. Blandt bænkebiderne er det naturligvis også dem vi ser oftest fra jeres Mikrosafari-ture. Der er nemlig fundet 14 individer af glat bænkebider, 13 af almindelig kuglebænkebider, 12 af grå bænkebider og 5 af langbenet bænkebider. Derudover udgør bænkebidere over en tiendedel af alle Mikrosafaris 524 validerede fund!

En bænkebider er altså ikke ”bare” en bænkebider. De er levende eksempler på evolutionens fantastiske formåen. De er enormt vigtige nedbrydere – og sidst men ikke mindst, er de bare fascinerende små væsner!

Hvis du vil lære mere om bænkebidere, så tryk her.

 

God Mikrosafari!

- Páll Vang Kjærbo 
kontaktperson for Mikrosafari