Aktivitet (Bioblitz): #42186
Log ind for at følge dette fællesskab.

Type
Tidspunkt
Antal følgere
Kontakt
Tilmelding
Mødested og tid
24 timers bioblitz for artsjægere
I weekenden d. 6.-7. juni 2026 afvikler vi 24 timers bioblitz i Karen Blixens Fuglereservat. Det er syvende gang, at vi afvikler bioblitz i Fuglereservatet, men første gang, at det sker i juni måned.
24 timers bioblitz er for dig, som har en særlig interesse eller viden om en bestemt artsgruppe f.eks. planter, fugle, insekter, svampe mm. – eller dig som godt kunne tænke dig at blive skarp på de danske arter ved at tilbringe et par hyggelige dage sammen med andre naturinteresserede.
Museet tilbyder fuld forplejning, primitiv overnatning og hyggeligt samvær i naturen med andre naturentusiaster.
Programmet er under udvikling og vil blive udsendt til deltagerne et par dage før bioblitzen.
Hvis du ønsker at høre mere eller deltage i bioblitzen, kan du kontakte biolog Anne-Mette Høeg Andersen på anne-mette@blixen.dk.
I tillæg til den fulde 24 timers bioblitz afholder Karen Blixen Museum en 2 timers bioblitz for børnefamilier. Beskrivelse og tilmelding her: Karen Blixen Museum — 2 timers bioblitz — artsjagt for familier.
24 timers bioblitz arrangeres i samarbejde med bioblitz.dk og Fuglegruppen på Rungstedlund. Arrangementet er en del af projektet “Fantastiske naturfortællinger” støttet af Nordea-fonden.
Fuglereservatet på Rungstedlund
Karen Blixen havde en vision om, at hendes 15 ha store baghave skulle være et åndehul for mennesker og et paradis for fugle, og med det mål skabte hun det fredede Fuglereservat, som vi kender det i dag. Fuglereservatet blev til gengæld ikke kun et åndehul for fuglene, men også for mange af de øvrige danske arter af insekter, padder, svampe, planter etc., som kan have svært ved at finde plads i det evigt ændrende landskab, vi har i Danmark.
Fuglereservatet er den natur, der omkranser Karen Blixen Museum. Hele Rungstedlund med sine 15 ha blev naturfredet i 1973, hvor det blev bestemt, at det skulle anvendes som have-, skov- og græsarealer, herunder fuglereservat.
“Jeg vil gerne tænke mig Rungstedlund i Fremtiden i mange Aar kunde være et Aandehul midt i en stor By. Og fordi Trækfuglene paa Rungstedlund har betydet meget for mig, har jeg forestillet mig det som et Fuglereservat, et rigtigt Paradis for Fugle som søgte hertil tværs over Verdenshave.”
Karen Blixen 1958
Fællesskaber er en samling af fund. Her er de seneste:
Fund i dette fælleskab skal leve op til følgende kriterier:
Taxonomi:
Alle arter er med i dette fællesskab
Brugere:
Alle brugere
Område:
Dette fællesskab gælder et bestemt område - Se område
Periode:
6/6-2026 - 7/6-2026
Datasæt:
Alle datasæt
Validering:
Validerede og ikke-validerede fund er med i dette fællesskab
Sted:
Hørsholm
Nyttige links
0 fund
0 arter
0 brugere har bidraget
Se aktivitetens fund i fundsøgning
Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: