Dansk Botanisk Forening

Arter.dk og diverse rødlistearter og misinformation

5 svar | seneste svar: 3/10 kl. 18:18

Her møder vi hinanden med nysgerrighed og imødekommenhed! Få tips og tricks til god kommunikation og læs retningslinjerne for god adfærd på forummet.

PE
Poul Evald Hansen03/11-2024 7:22
microforum.lbl_comment_edited

Jeg skriver dette, fordi jeg flere gange har søgt at komme igennem til http://arter.dks styregruppe, men uden resultater.

Flere rødlistearter blandt planter dyrkes, sås, udplantes og forvildes også og ofte.
Tag fx Taks. Den forvildes hyppigt, sikkert især fra kirkegårde. Den er almindelig i parker og bynære skove ikke mindst omkring København, men også andre steder.
På den danske rødliste er den angivet som endangered - truet.
Taks går for kun at have et naturligt voksested: Munkebjerg ved Vejle Fjord. Det vil være lidt af en sensation at opdage nye naturlige voksesteder. Nærmeste kandidat er vel Klinteskoven på Møn, hvor den meget vel kan være fuglespredt fra Rügen, hvor den forekommer naturligt.
Når jeg så går ind via forskellige oversigter på Arter.dk, Arealinformation (nye udgave) og andre steder over rødliste arter. Så popper Taks ofte op som fund af rødlistet art og fører til en opvurdering af området. - Hvilket i reglen er fuldstændigt misvisende.
Kan der ikke indføjes et obligatorisk afkrydsningsfelt for "naturlig forekomst" eller "spontan" , hvor man skal angive, at arten formentlig ikke er forvildet?
Alternativt skal Taks omvurderes til ikke-truet, og det vil nok være det rigtigste og naturligste.

PR
Per Rasmussen03/11-2024 18:18

Er helt enig i at det er noget rod med rødlistede arter, som ofte forvildes eller udplantes.

Umiddelbart vil det være fornuftigt at nedgradere Taks til ikke-truet, men hvad med en art som feks Due-skabiose der optræder i frøblandinger.
En mulighed kunne være et krav om at afkrydse om det drejer sig om spontane forekomster eller udplantninger. Men hvad med mere almindelige arter som feks Hjertegræs og Dunet vejbred som også udsåes? Det giver under alle omstændigheder et forkert billede af mange arters udbredelse.

PE
Poul Evald Hansen15/03-2025 6:23

microforum.lbl_comment_deleted

HB
Henriette Bjerregaard19/04-2025 10:44
microforum.lbl_comment_edited

Det er et superrelevant spørgsmål, men der er næppe nogen lette løsninger.


Det er meget relevant at tilføje informationer om oprindelse, og det bør man altid gøre, hvis der er tale om udplantede/udsåede individer - men problemet er at folk ikke altid har viden om oprindelsen.
En anden ting er hvad man kalder 2. og senere generationer af et udplantet/udsået individ. De er som sådan vel spontane?

Argumenterne for rødlistevurderingen af alm. taks fremgår her https://ecos.au.dk/forskningraadgivning/temasider/redlist/soeg-en-art?artid=34673" class="linkified" target="_blank">https://ecos.au.dk/forskningraadgivning/temasider/redlist/soeg-en-art?artid=34673
Man må formode, at man ved anvendelsen af data tager højde for at almindelig taks ikke tæller med som rødlisteart, med mindre det er den oprindelige bestand ved Munkebjerg.
Mon ikke også man sorterer by- og vejområder mm. fra ved rødlistevurdering af fx. due-skabiose?

Det er ikke styregruppen for Arter, der har ansvar for rødlisten, men DCE, Aarhus Universitet udarbejder den danske rødliste for Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø på baggrund af retningslinjer fra IUCN.
Læs mere her: https://sgavmst.dk/arter/artsforvaltning/den-danske-roedliste og her https://ecos.au.dk/forskningraadgivning/temasider/redlist

PS: På DCE's hjemmeside kan man i øvrigt læse nyheden fra 21/3-22 om nedklassificering af rødgran fra RE til LC: https://ecos.au.dk/forskningraadgivning/temasider/redlist/nyheder/21-marts-2022.

PE
Poul Evald Hansen19/04-2025 12:53

Man kunne vel ret let lave et afkrydsningsfelter for fx "ikke forvildet fra dyrkning/kultur" for indrapporteringer til http://arter.dk , der skulle tjekkes som betingelse for, at man bruger rødlistesystemet. Men det er da et problem, at rødlistesystemet på nogle områder er ret så kontra-intuitivt. Men uanset hvor vi lander, f så bør denne problematik håndteres og formidles, så brugerne ikke havner i for stor forvirring og frustration.