Velkommen i Vild Med Viljes fællesskab på http://arter.dk!
Vild Med Vilje er en bevægelse for alle, som ønsker at skabe mere natur, der hvor mennesker holder til. Vi drømmer om, at alle kan møde naturen i hverdagen, også inde i byerne. Samtidig drømmer vi om, at der bliver gjort plads til vild natur i stor skala i det danske landskab - og vi håber at være med til at skabe politisk forandring mod dette mål gennem den nære natur i byerne og i haverne.
Her på tråden kan I introducere jer selv for fællesskabet og sige hej til hinanden! I kan også selv oprette tråde om emner, I synes er interessante, hvor I kan dele synspunkter og høre andres erfaringer.
Vild Med Vilje er en forening med et lille sekretariat, og somme tider afholder vi aktiviteter, hvor artsregistrering kan blive relevant. Derfor vil vi løbende oprette aktiviteter her på siden, som man kan deltage i - f.eks. vores årlige vilde havedag, som i 2025 ligger den 15. juni. Stay tuned!
Vi glæder os til at møde jer!