Med den enormt forlængede øvre haleflig kan rævehajer næppe forveksles med andre end hinanden. Storøjet rævehaj har, som navnet antyder, noget større øjne, der ses tydeligt, når man ser hovedet ovenfra. Desuden sidder dens rygfinne længere tilbage (nærmere bugfinnerne end rygfinnen), og så mangler den det hvide område over brystfinnerne.

Føden består især af stimefisk, som f.eks. sildefisk, makreller, hornfisk, tobiser og prikfisk. Når rævehajer jager, bruger de den lange hale til at genne stimefiskene sammen i en tæt stime. Under selve angrebet slår de med halen så byttet lammes eller dræbes, så det kan samles op i ro og mag bagefter. Rævehajer er aktive og meget hurtige, og de er i stand til at springe højt i vejret. De skal svømme konstant for at sikre vandgennemstrømning forbi gællerne, så hvis de forhindres i at svømme, bliver de kvalt. Rævehajer er normalt ikke aggressive over for mennesker, men alene størrelsen gør, at man bør være forsigtig, hvis man f.eks. dykker sammen med dem. Særligt halen kan være farlig, og der er eksempler på, at dykkere er blevet ramt af halefinnen. Hajerne bliver tidligst kønsmodne, når de er 3-12 år gamle, og hunnerne får kun unger hvert andet eller tredje år. Arten føder levende unger, der er kopier af de voksne på 115-140 cm og med en vægt på 5-6 kg. Der er ingen tegn på, at rævehajer har født deres unger i danske farvande. Kan blive mindst 38 år og sandsynligvis ældre.

Lever primært i den øvre del af havets frie vandmasser, men er dog fundet ned til 650 meters dybde.

Meget sjælden i danske farvande, men træffes dog normalt med få års mellemrum.

Fiskeatlas - Artstekster. Statens Naturhistoriske Museum.

Schiønning, M.K., A.M. Kroner, J.W. Thomsen, H. Carl, P.R. Møller & T.K. Mildenberger. 2024. En guide til hajer og rokker i danske og tilstødende farvande. A guide to sharks and skates in Danish and adjacent waters. Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet.