Springhalerne er små leddyr, der sammen med de sjældent sete proturer og diplurer udgør de 3 grupper af entognathe hexapoder. At de er entognathe vil sige at deres munddele er inde i hovedet, modsat ektognaterne (såsom insekterne), hvor mundelene befinder sig udenfor hovedet. Som hexapoder er disse 3 grupper beslægtet med de velkendte insekter, men de udgør altså deres egne grene på livets træ. De besidder ligesom insekterne et par antenner og 6 ben. Springhalernes navn kommer af deres karakteristiske “springhale” eller “Furcula”, som befinder sig på bugen af fjerde kropssegment på dyret. Furculaen kan dog være reduceret kraftigt i visse arter. Springhaler besidder 6 eller mindre kropssegmenter, og en “Collo-pore”, befinder sig på undersiden af første kropssegment. Den har formentlig en funktion i osmoregulering og ekskretion af affaldsstoffer
Springhaler er inddelt i 4 overordnende morfologiske forskellige ordener (GBIF)
Den fjerde orden kaldet Neelipleona diskuteres om den skal være sin egen orden, eller en del af Symphypleona-ordenen (GBIF betragter den dog pt. som orden).
Der er 257 bekræftede danske springhale-arter (Arter.dk Februar 2022)
Forvekslingsmuligheder
Springhaler kan, grundet deres lille størrelse, nemt forveksles med andre små jordlevende dyr, særligt forskellige typer mider eller meget små billelarver. Har man stor forstørrelse til rådighed, ser man dog at springhalerne er så karakteristiske i deres udformning at ingen anden gruppe ligner dem.
Biologi
Springhaler er en meget vigtig gruppe i mange terrestiske økosystemer, og de spiser mange forskellige ting, afhængig af deres niche. De kødædende former spiser nematoder, hjuldyr, og andre mikroorganismer. Mange spiser dødt organisk materiale, og andre spiser levende planter, svampehyfer, pollen, ådsler, og bakterier mm. De springhaler der lever af dødt organisk materiale, er meget vigtige for omsætningen. De findeler det døde organiske materiale i mindre dele, der øger overfladearealet, og gør det mere tilgængeligt for andre mikroorganismer. De kød-, bakterie- og svampe-ædende former er vigtige i reguleringen af disse. Springhaler findes som udgangspunkt kun i fugtigere miljøer, grundet deres ringe evne til at mindske fordampning fra deres tynde kutikula. Den tynde kutikula, bevirker dog også at springhaler kan trække vejret via. diffusion, men nogle familier har også udviklet et primitivt trache-system.
I de arter med en fungerende furcula/springgaffel, kan der ved en trussel springes med voldsomt kraft. Det gøres ved at furculaen slås mod jorden, og dyret flyver baglæns i en række ukontrollerede saltoer. Befrugtningen sker ved at hannerne placerer en spermatofor på et underlag som hunnen så samler op. Nogle arter af kuglespringhalerne viser avanceret parringsadfærd.
Springhaler kan inddelles i 4 overordnede nicher (Potapov et al. 2016)
Levested
Springhaler findes i alle fugtige, terrestriske miljøer. F.eks. I jordbunden, bladførne, på planter, og nogle endda gående på vandet.
Udbredelse
Springhalerne er muligvis verdens mest udbredte dyr. Et estimat siger at der 100.000 springhaler i en kubikmeter jord.
Sjove fakta
Springhalerne er en oldgammel dyregruppe med fossiler fra Devon der er omkring 410 millioner år gamle. Fossilerne tæller blandt andet fossileret afføring. Den ældste beskrevne art kaldes Rhyniella praecursor (Praecursor = Forgænger).

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: