Flodkrebs bliver typisk kun halvt så lang som galizisk sumpkrebs og har mindre kløer og kortere antenner. Signalkrebs adskiller sig fra galizisk sumpkrebs på sit ”signal”,  som er den hvide del man ser mellem de to kløer i klosaksen. 

Galizisk sumpkrebs er hårdfør og tåler uklart og iltfattigt vand samt store temperaturskift, men er følsom over for forurening. Den er altædende, men lever primært af bundlevende dyr, der udgør op til 97% af føden.

I Danmark regnes den galiziske sumpkrebs for en invasiv art, da den konkurrerer med den hjemmehørende flodkrebs. Den kan desuden overføre krebsepest, men i modsætning til signalkrebsen er den ikke selv resistent, og i dens naturlige udbredelsesområde truer denne sygdom arten. Den galiziske sumpkrebs er aktiv året rundt.

Ved indsamling af krebs bør det nævnes, at den galiziske sumpkrebs kan nå længere bagover med sine kløer end flodkrebsen, hvilket man bør være opmærksom på, hvis krebsene indsamles med hånden, for eksempel under dykning.

Galizisk sumpkrebs kan leve i en lang række ferskvandshabitater såsom vandhuller, søer, floder og åer. Dog tåler den også brakvand. Æggene kan overleve i op til 7‰ salt, og de voksne tåler helt op til 21‰ salt.

Galizisk sumpkrebs blev indført levende som fødevare fra Tyrkiet og Polen i 1970’erne. Den er udsat og etableret i en del småvande, men anses som relativt sjælden i Danmark.

Krebsenøgle af Miljøstyrelsen til artsbestemmelse

Guide til invasive krebsearter i Danmark af Miljøstyrelsen

Den kaldes også for tyrkerkrebs, da den efter krigen blev importeret levende fra Tyrkiet til Danmark.